Perlekæden - digte

Jeg vil altid være en lærling i livet

Hvorfor skrive digte.........

Siden 1993 har jeg skrevet digte og samlet dem i en "skuffe". Jeg har skrevet når jeg har været meget glad, især efter rejseoplevelser - men mest når livet har gjort ondt - jeg har skrevet, fordi jeg ikke kunne lade være. Mine digte har været oppe af skuffen, og er blevet læst af mine venner - på en måde måtte jeg dele dem med andre. I mine digte har jeg været - jeg har mærket glæden - sorgen - på min egen krop. Flere gange har jeg f.eks oplevet at stå op fra min seng - gå ind og sætte mig ved computeren for at få ordene ned - låst fast - et behov en forløsning - og jeg vender tilbage til dem for at læse dem igen og ingen. Når først jeg har skrevet - retter jeg ikke - ordene flyder og sådan skal det være. Det er mit liv - som andre har fotografier har jeg digtene, de vil altid være en del af mig.

Næsten alle de billeder jeg har malet, har jeg solgt - de er væk - borte - men mine digte dem vil jeg altid have. Min "digtsamling" hedder Perlekæden, fordi hver perle er en oplevelse.....................du kan se nogle af dem her på min hjemmeside

Hverdags tanker og handlinger

il 2012-04-24

Hverdags tanker og handlinger

tidlig vintermorgen

solen skinner ind af mit vindue

støvet hvirvler rundt i solstrålen

børster tænder kikker mig i spejlet

ser mit ansigts forfald

men ser også mine øjne

øjne som siger i dag er en dejlig dag

hvad har livet budt mig

dage hvor jeg bare ikke kan sige en dejlig dag

dage hvor vrede sorg er i mig over det der ikke lykkedes

men i dag tanker om alt det der lykkes

tænder min støvsuger

i støvsugerens monotone lyd

filosoferer jeg vidre over mit liv

jeg har ikke nyt samtale køkken

men jeg har nogle at samtale med

nogle at grine sammen med

nogle at tale med om det der gør ondt

støvsuger min sofa

min sofa er falmet og plettet - tegn på liv

jeg hører børnebørnene løbe på græsset om sommeren

jeg ser deres bare snavsede fødder i min sofa

solen der stråler igennem mine vinduer

solen som giver mig lys i mit sind men falmer mine sofaer

solen som bringer forår i min have

er jeg lykkelig

lykkelig for mig et stort ord

lykke er øjeblikke

men jeg er taknemlig

taknemlig for hverdagen

taknemlig for at jeg kan støvsuge – ikke jeg skal

taknemlig for at have familie, bekendte og venner

taknemlig for at jeg får – trænet - støvsuget – malet

taknemlig for min nysgerrighed og appetit på livet

er jeg altid motiveret

motiveret nej ikke altid – men disiplineret

har erkendt at i disiplinen får jeg gjort det jeg gerne vil

i dag får jeg gjort rent-trænet og malet

jeg åbner Facebook

gammelt billede – i dag vil jeg opdatere med nyt billede

billede med liv – rynker - og taknemlighed

Dan Turell skrev jeg holder af hverdagen

jeg skriver i dag – jeg er taknemlig for hverdagen

in Mor har mistet evnen til at tale

Mistet talen – mistet livet – en lever

Jeg sidder i timevis ved hendes seng

Vi ser på hinanden

Vi søger begge et svar – svar på hvad – friheden til at forlade denne jord

Jeg tager hendes hånd og klemmer den .- nusser hendes kind

Jeg mærker hendes reaktion og mærker hun klemmer igen

Jeg ved ikke mere - hvad jeg skal bruge nuet til

Jeg ved det er så vigtigt at være i nuet - mærke føle nuet

Er nuet hendes hånd i min

Er nuet at hun prøver at smile til mig

Så lidt kan pludselig betyde liv

Jeg er næsten holdt op med at tænke

Jeg prøver bare at være der

Håber bare at hun ikke har smerter

Håber bare at hun ikke er bange

Jeg kan ikke spørge hende hvad hun tænker og føler

For Mor har mistet talen

For Mor har mistet livet

Der var så meget vi aldrig fik talt om – nu - nu er det for sent

Stilheden – tavsheden – kan næsten ikke rumme den

Stilheden – tanker bare hun ikke har smerter – bare hun ikke har

Stilheden – tanker jeg vil så gerne følge dig på vej

Vej – vejen – den sidste rejse

Ingen ved hvornår

Øjeblikket gør mig så ked af det

I dag er nuet så svært

Jeg græder når jeg kommer

Jeg græder når jeg går

Men jeg lever og mærker livet

Det sidste lige

fredag – den sidste dag i ugen

en ny tanke - den sidste dag i livet

nej – sådan kan det ikke være for mig

nej – sådan har jeg aldrig tænkt

men jeg har tit tænkt

- jeg skal lige

- og så…..

lige lave en opgave

lige have et møde

lige lige – bare lige

når det sidste lige bliver

til en sort plet på dagen

når det sidste lige bliver livet

når det sidste lige bliver til nye tanker

når det sidste lige bliver en kold hånd i en varm hånd

når det sidste lige bliver til kærlig omsorg - tak

nye dage kommer

nye dage med andet indhold

lægen tager sine prøver

psykologen ser alvorligt på mig

du skal helt derned, hvor du keder dig

keder mig – det har jeg aldrig prøvet – jeg ved ikke hvordan man gør

en kort tanke strejfer mig – hvad har livet budt hende

skulle jeg lige give hende et godt råd – måske to

Anni hører du hvad jeg siger

det vil jeg sku håbe, du skal jo have penge for det her

humoren forsvandt ikke i den sorte plet

fra nu af har jeg ikke psykolog men p.a.

jeg synes, det lyder af lidt mere!!!!!

hvis ikke hun havde humor, kunne jeg ikke holde hende ud

vi taler om nye dage

vi taler om nyt indhold

jeg skal lige – bliver smidt væk

når mørket er tættest bliver lyset klarest

mørke regnfulde dage

efteråret pisker på ruden

men jeg synes solen skinner

masser af håb, glæde, forventning, humor til fremtiden

men det sidste lige – jeg indrømmer

det er en tung frakke på min krop

en træthed - som jeg aldrig har følt før

en træthed som ikke lige forsvinder –siger min p.a.’er

fredag igen – jeg må sige det – hvor blev lige den uge af!!!!