Perlekæden
Januar 2008 skilt - svigtet
Perlekæden
et liv som perlekæden
den er knækket
alle perlerne ligger spredt på gulvet
de er sorte - de er mørke - de er uden glans
men pludselig ser jeg farven
det er pigerne på mit arbejde
det er pigerne, der har hjulpet mig i disse dage
de har været der, de har lyttet
de har sagt søde og rosende ord
ordene går ikke ind
ordene er uden betydning
jeg tror ikke jeg er værd at elske
jeg føler nederlag igen
tør jeg tro på ærligheden
tør jeg tro på kærligheden
her i nattens mørke og angst
ser jeg på perlekæden
den er knækket og perlerne er sorte
jeg ser og ser
jeg søger og søger
jeg hører pigernes ord igen
jeg samler en perle op af gangen
perlerne får pigenavne - Lone, Helle, Tina, Pia - jeg ved der er flere
jeg holder en perle af gangen i hånden
jeg hører på ordene igen
jeg græder og græder
og ved at så betyder ordene noget
og ved at de har givet mig noget
men jeg kan ikke samle perlekæden
men jeg vil kæmpe for at få den samlet
smertens tro
grådens kamp
nattens mørke
nu kan det kun være gråd
men en dag
men en dag vil jeg smile igen
men en dag vil jeg være glad igen
men en dag vil jeg tro og håbe igen
men lige nu gør det så ondt så ondt
og jeg tror ikke på mine egne ord
men grådens perler på min kind
fortæller mig at jeg føler
fortæller mig at jeg er levende
fortæller mig smerten
kun tiden, dagen vil vise
hvornår jeg kan samle perlekæden igen