Galleri Mælkebøtten

Mor 84 år - 19. september 2011

Mor 84 år - intetheden og skrøbelighed

Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed

Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed

Du har fødselsdag

Fødselsdag er det noget at fejre

På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres

Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben

Som altid er jeg bange for at gå ind til dig

Bange for at du har fået det værre

Bange for at du ikke kan kende mig

Det er ikke sket før men i dag sker det

Bøjer mig ind over sengen

Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig

Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden

I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller

Med et smil lukker jeg for skriget i halsen

Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig

Kan det endelige forfald komme så hurtigt

Kan se hvor hurtigt det nu går

Det er Nuller det er Nuller

Du græder og siger

- jeg kunne næsten

ikke kende dig

Du siger jeg har forandret mig

Jeg må klovne for at klare det

Jeg må lave sjov for at klare det

Og jeg klarer det – du klarer det

Som altid har jeg flødekager med

Som altid siger du vi skal have kaffe og kager

Den sidste lyst

Den sidste rest af dit gamle jeg

For alt er blevet værre

For alt er ikke som sidste gang jeg så dig

Du kan ikke selv komme ud af sengen

Du kan ikke selv gå på toilettet

Og jeg ved hvad det indebærer

Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor

Hvor er dine tanker

Hvor er din smerte

Nuller jeg er tørstig

Åh nej bed mig ikke om noget

For hvem kalder du på, når jeg ikke er her

Kroppens stive lemmer binder dig til sengen

Intetheden stirrer op i loftet

Hvor er der håb

Hvor er der fremtid

Den må jeg finde et andet sted

Og jeg kan finde den

Den må jeg finde i mine børnebørn

Mor du har haft dit liv

Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden

Jeg må holde fast i fremtiden

Jeg må mindes dit liv

Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd

Det er livets skrøbelighed

Udenfor skinner solen

Udenfor er det en smuk efterårsdag

Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk

Livet skifter

Skrøbelig - smager på ordet smager på livet

Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen

Udenfor skinner solen – det er en smuk dag

Jeg går hånd i hånd med livet

Du har fødselsdag

Fødselsdag er det noget at fejre

På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres

Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben

Som altid er jeg bange for at gå ind til dig

Bange for at du har fået det værre

Bange for at du ikke kan kende mig

Det er ikke sket før men i dag sker det

Bøjer mig ind over sengen

Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig

Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden

I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller

Med et smil lukker jeg for skriget i halsen

Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig

Kan det endelige forfald komme så hurtigt

Kan se hvor hurtigt det nu går

Det er Nuller det er Nuller

Du græder og siger  - jeg kunne næsten  ikke kende dig

Du siger jeg har forandret mig

Jeg må klovne for at klare det

Jeg må lave sjov for at klare det

Og jeg klarer det – du klarer det

Som altid har jeg flødekager med

Som altid siger du vi skal have kaffe og kager

Den sidste lyst

Den sidste rest af dit gamle jeg

For alt er blevet værre

For alt er ikke som sidste gang jeg så dig

Du kan ikke selv komme ud af sengen

Du kan ikke selv gå på toilettet

Og jeg ved hvad det indebærer

Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor

Hvor er dine tanker

Hvor er din smerte

Nuller jeg er tørstig

Åh nej bed mig ikke om noget

For hvem kalder du på, når jeg ikke er her

Kroppens stive lemmer binder dig til sengen

Intetheden stirrer op i loftet

Hvor er der håb

Hvor er der fremtid

Den må jeg finde et andet sted

Og jeg kan finde den

Den må jeg finde i mine børnebørn

Mor du har haft dit liv

Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed

Du har fødselsdag

Fødselsdag er det noget at fejre

På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres

Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben

Som altid er jeg bange for at gå ind til dig

Bange for at du har fået det værre

Bange for at du ikke kan kende mig

Det er ikke sket før men i dag sker det

Bøjer mig ind over sengen

Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig

Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden

I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller

Med et smil lukker jeg for skriget i halsen

Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig

Kan det endelige forfald komme så hurtigt

Kan se hvor hurtigt det nu går

Det er Nuller det er Nuller

Du græder og siger

- jeg kunne næsten

ikke kende dig

Du siger jeg har forandret mig

Jeg må klovne for at klare det

Jeg må lave sjov for at klare det

Og jeg klarer det – du klarer det

Som altid har jeg flødekager med

Som altid siger du vi skal have kaffe og kager

Den sidste lyst

Den sidste rest af dit gamle jeg

For alt er blevet værre

For alt er ikke som sidste gang jeg så dig

Du kan ikke selv komme ud af sengen

Du kan ikke selv gå på toilettet

Og jeg ved hvad det indebærer

Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor

Hvor er dine tanker

Hvor er din smerte

Nuller jeg er tørstig

Åh nej bed mig ikke om noget

For hvem kalder du på, når jeg ikke er her

Kroppens stive lemmer binder dig til sengen

Intetheden stirrer op i loftet

Hvor er der håb

Hvor er der fremtid

Den må jeg finde et andet sted

Og jeg kan finde den

Den må jeg finde i mine børnebørn

Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed

Du har fødselsdag

Fødselsdag er det noget at fejre

På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres

Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben

Som altid er jeg bange for at gå ind til dig

Bange for at du har fået det værre

Bange for at du ikke kan kende mig

Det er ikke sket før men i dag sker det

Bøjer mig ind over sengen

Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig

Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden

I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller

Med et smil lukker jeg for skriget i halsen

Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig

Kan det endelige forfald komme så hurtigt

Kan se hvor hurtigt det nu går

Det er Nuller det er Nuller

Du græder og siger

- jeg kunne næsten

ikke kende dig

Du siger jeg har forandret mig

Jeg må klovne for at klare det

Jeg må lave sjov for at klare det

Og jeg klarer det – du klarer det

Som altid har jeg flødekager med

Som altid siger du vi skal have kaffe og kager

Den sidste lyst

Den sidste rest af dit gamle jeg

For alt er blevet værre

For alt er ikke som sidste gang jeg så dig

Du kan ikke selv komme ud af sengen

Du kan ikke selv gå på toilettet

Og jeg ved hvad det indebærer

Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor

Hvor er dine tanker

Hvor er din smerte

Nuller jeg er tørstig

Åh nej bed mig ikke om noget

For hvem kalder du på, når jeg ikke er her

Kroppens stive lemmer binder dig til sengen

Intetheden stirrer op i loftet

Hvor er der håb

Hvor er der fremtid

Den må jeg finde et andet sted

Og jeg kan finde den

Den må jeg finde i mine børnebørn

Mor du har haft dit liv

Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden

Jeg må holde fast i fremtiden

Jeg må mindes dit liv

Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd

Det er livets skrøbelighed

Udenfor skinner solen

Udenfor er det en smuk efterårsdag

Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk

Livet skifter

Skrøbelig - smager på ordet smager på livet

Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen

Udenfor skinner solen – det er en smuk dag

Jeg går hånd i hånd med livet

Mor du har haft dit liv

Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden

Jeg må holde fast i fremtiden

Jeg må mindes dit liv

Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd

Det er livets skrøbelighed

Udenfor skinner solen

Udenfor er det en smuk efterårsdag

Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk

Livet skifter

Skrøbelig - smager på ordet smager på livet

Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen

Udenfor skinner solen – det er en smuk dag

Jeg går hånd i hånd med livet

Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden

Jeg må holde fast i fremtiden

Jeg må mindes dit liv

Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd

Det er livets skrøbelighed

Udenfor skinner solen

Udenfor er det en smuk efterårsdag

Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk

Livet skifter

Skrøbelig - smager på ordet smager på livet

Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen

Udenfor skinner solen – det er en smuk dag

Jeg går hånd i hånd med livet