Mor - uden ord april 2012

Min Mor har mistet evnen til at tale

Mistet  talen – mistet livet – men lever

Jeg sidder i timevis ved hendes seng

Vi ser på hinanden

Vi søger begge et svar – svar på hvad – friheden til at forlade denne jord

Jeg tager hendes hånd og klemmer den .- nusser hendes kind

Jeg mærker hendes reaktion og mærker hun klemmer igen

Jeg ved ikke mere - hvad jeg skal bruge nuet til

Jeg ved det er så vigtigt at være i nuet - mærke føle nuet

Er nuet hendes hånd i min

Er nuet at hun prøver at smile til mig

Så lidt kan pludselig betyde liv

Jeg er næsten holdt op med at tænke

Jeg prøver bare at være der

Håber bare at hun ikke har smerter

Håber bare at hun ikke er bange

Jeg kan ikke spørge hende hvad hun tænker og føler

For Mor har mistet talen

For Mor har mistet livet

Der var så meget vi aldrig fik talt om – nu - nu er det for sent

Stilheden – tavsheden – kan næsten ikke rumme den

Stilheden – tanker bare hun ikke har smerter – bare hun ikke har

Stilheden – tanker jeg vil så gerne følge dig på vej

Vej – vejen – den sidste rejse

Ingen ved hvornår

Øjeblikket gør mig så ked af det

I dag er nuet så svært

Jeg græder når jeg kommer

Jeg græder når jeg går

Men jeg lever og mærker livet