Nilkrydstogt
Nilkrydstogt
januar er lang og mørk
men snart skal vi på ferie
krydstogt på Nilen
vi glæder os til dette pusterum i hverdagen
vi glæder os til varme og sol
vi glæder os til nye oplevelser
tanker omkring hvem vi skal være sammen med
tanker om vi kan være sammen
endelig kommer dagen
endelig er vi på vej
flyveren er fyldt med feriegæster
måske skal de samme sted som os
men endnu er de uden navne og personlighed
vi kender dem ikke
vi har ingen fælles oplevelser – men det vil komme
da vi træder ud af flyveren i Luxor
ser vi spændt på vores ferieland – Egypten
solen varmer vores kind
solen varmer vores sjæl
og ferien er for alvor startet
igennem bussens ruder ser vi på denne så fremmede kultur
og snart ankommer vi til Nielens bred
hvor vores nye hjem venter på os - Egilkia
spændte på om det lever op til forventningerne
og det gør det – da vi træder ind i hjertet af skibet, mærker jeg det straks
her er rart - som at komme til en Egyptisk hule
ved informationsmødet falder vi ned i store bløde lænestole og forventningerne stiger
vi vil have oplevelser - vi vil se - vi vil høre om dette så fremmed land for os
vi vil se Nilens bredder med dens palmer, dyr og mennesker
vi vil se templer, hører om Faraoer, guder og Ramses den 1 – 2 og meget mere
vi vil føle os meget meget små i disse kolossale gamle mindesmærker
prøve at forstå – at alt dette er skabt af menneskehænder
prøve at forstå – at her har der levet mennesker
tidligt op for at tage på udflugt og suge til os
vi er så bange for ikke at få det hele med
Edfu, Kom Ombo i nattens lys - sejle i Felukka
spise ostekage på Old Cataract Hotels terrasse
Karnak stor og prægtigt – oplevelser som perler på snor
køre i hestedroste, se basarerne, mærke støvet og se elendigheden
hænder der kommer os i møder
hænder der tigger og tigger om den næste mønt
vi prutter om priserne - vi prutter for pruttens skyld
stolte fortæller vi om vores sejre
hvorfor denne så ulige kamp
ved måltiderne mødes vi med vores rejsekammerater
vi deler dagens oplevelser og glæder os til de nye
vi køber Galabiyaer og holder Galabiyafest
vi får navne på hinanden
vi sludrer – snakker og griner – griner igen og igen
vi slapper af i hinandens selskab og deler oplevelserne
disse for os ukendte mennesker får navne
Pia og Leo fra Jylland – våbenhandler – ja ja jeg er sku hofdame
Alice og Gorm fra Skibby – jeg smiler ved tanken om 1 minuts stilhed
kun os der var der forstår hvad der skete
at grine så befriet er at leve
smilet den korteste afstand imellem mennesker
pludselig er det hele slut
pludselig skal vi sige farvel til vores flydende hjem
vi holder vores sidste afternoon tea i lufthavnens larmende rum
vi vil hjem hjem – og vi har minder med
minder om dejlige ferieoplever
minder om dejlige rejsekammerater
måske vi ses en anden gang
måske vi aldrig ses
men i mit arkiv vil I altid være og denne dejlige ferieoplevelse
tak til dig til jer for godt samvær
Anni feburar 2005