Galleri Mælkebøtten
Hverdags tanker og handlinger
tidlig vintermorgen
solen skinner ind af mit vindue
støvet hvirvler rundt i solstrålen
børster tænder kikker mig i spejlet
ser mit ansigts forfald
men ser også mine øjne
øjne som siger i dag er en dejlig dag
hvad har livet budt mig
dage hvor jeg bare ikke kan sige en dejlig dag
dage hvor vrede sorg er i mig over det der ikke lykkedes
men i dag tanker om alt det der lykkes
tænder min støvsuger
i støvsugerens monotone lyd
filosoferer jeg vidre over mit liv
jeg har ikke nyt samtale køkken
men jeg har nogle at samtale med
nogle at grine sammen med
nogle at tale med om det der gør ondt
støvsuger min sofa
min sofa er falmet og plettet - tegn på liv
jeg hører børnebørnene løbe på græsset om sommeren
jeg ser deres bare snavsede fødder i min sofa
solen der stråler igennem mine vinduer
solen som giver mig lys i mit sind men falmer mine sofaer
solen som bringer forår i min have
er jeg lykkelig
lykkelig for mig et stort ord
lykke er øjeblikke
men jeg er taknemlig
taknemlig for hverdagen
taknemlig for at jeg kan støvsuge – ikke jeg skal
taknemlig for at have familie, bekendte og venner
taknemlig for at jeg får – trænet - støvsuget – malet
taknemlig for min nysgerrighed og appetit på livet
er jeg altid motiveret
motiveret nej ikke altid – men disciplineret
har erkendt at i disciplinen får jeg gjort det jeg gerne vil
i dag får jeg gjort rent-trænet og malet
jeg åbner Facebook
gammelt billede – i dag vil jeg opdatere med nyt billede
billede med liv – rynker - og taknemlighed
Dan Turell skrev jeg holder af hverdagen
jeg skriver i dag – jeg er taknemlig for hverdagen