Den store rose - Min Far
Min Fars begravelse november 2002
Den store rose min Far
Når jeg tænker på min Far tænker jeg
respekt – gartner – kasser med penge og følelser
en egen personlighed – format- barsk
Ebeltoft – Højbovej – Kent og mange mange fler’
jeg tænker
bag ved skoven i Soesmarke sammen med Vimmer og Ruth
med arbejdsbukser – træsko og felcosaks
god mad og arbejdsglæde
julebilen fyldt med Pernille, Klaus gaver, gris og gran
på en måde forsvandt dit liv
sidste gang du brugte felcosaksen
den som var så flittigt brugt
i frugtplantagen eller i planteskolen
altid en gren en kvist der skulle beskæres
nu er saksen lukket og rusten
nu har du fred Far
fred for smerter og kamp
kamp for at holde de stive ben i gang
du var en fejter og kæmper
og når jeg skriver disse linier
så ved jeg, at på lørdag vil du ligge i en rosenmark
det fortalte jeg dig på din sidste rejse
og Erik vil skabe den til dig
og jeg ved - at den bliver flot og smuk
og jeg ved - at du kunne have gjort det på samme måde
nu er en af mine livliner væk
men du har været med til at give mig en ny
Erik vil altid være en af dem
og dit værk går videre med Erik
rosenmarkerne vil stadig blomstre på Lolland
dit liv var som en rose
til tider stor - flot og kraftfuld
men når efterårsvindene og mørket kom
så kunne den store rose visne hen
for igen til næste sommer at blive stor og flot
nye roser er kommet til med navne som Erik og Nuller
roser med smukke blomster og torne
med arveanlæg fra dig
humor – kampvilje og respekt for alle mennesker
det siges at de nye roser
kan stå på bonede gulve eller mindre ydmyge steder
det gav du os
evnen til at se noget i alle mennesker i alle roser
respekt for mennesket
omsorgen til at hjælpe
huske på - at der hele tiden skal gødes og vandes
for at roserne ikke går ud
glæden ved at se roserne vokse
glæde ved at arbejde, skabe og se resultater
arveanlæg som vi gerne giver videre
nu er den store rose væk - væk
Ruth, Hanne og Bente gødede og vandede til det sidste
og det er vi taknemlige for
men grenene var gamle, stive og krogede
der var ingen saft og kraft i mere
og der vil ikke komme liv i den gamle rose til foråret
men du har sørget for nye roser
og til sommer skal vi glæde os over alle de nye roser
og mindes den store rose
Kærligst Nuller