Galleri Mælkebøtten
Til Dorte på hendes 50 år’s fødselsdag den 6. november 1998
Sommerdage i Rørvig
pakke sammen og pakke ud
Dorte pakker meget
vi er flyttet ind i Enebærhuset for en stund
denne stund - som er en del af vores sommerferie
denne stund - som er en del af et langt - rigt venskab
der er taget højde for alt
regntøj, vinter- og sommertøj
bøger, musik og akvarelgrej
jo planerne er mange
vi skal male, læse, cykle
løbe, svømme og lave lyngkranse
vi fordeler ”opgaverne”
dase i solen og nyde hinandens selskab
nære oplevelser som perler på snor
tryghed og glæde ved at være sammen
spise god mad og tale om livet
dele glæder og sorger
le og græde
tale om fortiden og filosofere om fremtiden
cykle ned på havnen og købe fisk
sidde på molen og spise is
se den lille færge komme med nye sommergæster
se på det blå hav og suge indtryk til sig
nyde samværet
nyde stilheden
den store oplevelse
ligge på drømmesengene i nattens stilhed
se stjerneskud der vælter ned over os
se der - nej der - så du det
det er umuligt at tie
tie og ønske - så går ønskerne i opfyldelse
men vi må dele begejstringen
et til og et til
det er svært at komme i seng
det er svært at løsrive sig
skal jeg ønske noget
skal jeg sige det højt
så kan det kun være
at vores venskab må forblive uændret
at der må kommer flere sommerdage sammen med dig
tak for den tid der er gået
tak fordi jeg er her i dag
tak fordi du er dig