Galleri Mælkebøtten

15. februar 2010 - dagen hvor min Mor kom på Plejehjem

Døren lukkes – mit hjem – min Mor

I dag skal Mor på Solgården – Solgårdens Plejecenter

Gammel dement – stanken af ”lort” følger hende

Jeg er så ked af at sige det - tænke det

Mor som altid har være så proper

Men det er den virkelighed - jeg må forholde mig til nu

Den liggende transport er bestilt

Jeg klamrer mig som et ynkeligt barn til Mor faste hjemmehjælper Lisbeth

Jeg ber og ber om hendes om hjælp- jeg føler mig fej og magtesløs

Men jeg får hendes hjælp – og det er jeg taknemlig for

Fra stuens krog flygter jeg til køkkenet

Fra køkkenet nægter jeg på en måde at forholde mig til virkeligheden

Jeg 60 år  - vil være barnet igen  - jeg vil bede om hjælp –hvem er det værst for

Jeg som kan køre hjem til mit eget hjem

Jeg som kan sige  - jamen det var det bedste

Det bedste for hvem

Ikke tvivle

Ikke hige ved noget som ikke kan være mere

Det er slut –Mor bliver aldrig den samme mere – gammel og så dement – dement – jeg hører ekkoet

Lisbeth og jeg jeg drikker kaffe

Venter på falckmændene

Venter på at et hjem skal lukkes – det personlige hjem – mit hjem – min brors hjem

Når verden var imod mig – tænkte jeg –nåe ja men jeg kan altid køre ned til Mor

Men det kan jeg ikke mere

Hjemmet er væk

Hjemmet bliver Solgården

Er Solgården et hjem

Falckmændene i deres gule jakker kommer til tiden

Tiden – hvornår er det den rigtige tid

Lisbeth trøster mig

Det kan bare ikke gå mere

Jeg ved hun har ret

Jeg ved hun har kæmpet

For mig er Lisbeth en af hverdagens helte

Men i vores samfund er det andre helte, der kommer på avisens forside

Men hvem er dommer i dette spil

Jeg følger den liggende transport udad Sakskøbing

Jeg følger den - som om det var døden jeg kørte bagved

Kære gamle demente Mor – ikke død men næsten

Fanget i en gammel dement krop – ikke død ikke levende

Fanget til hvad

Hvilket liv har du tilbage

Hvad kan glæde dig nu

Solgården  - en vinter tung dag

Tænker på - at det er sikkert anderledes en sommerdag

Tænker på at det er ikke mit hjem

Tænker på - har de tid til dig - hjerte til dig

Pludselig er du bare et nummer på gangen

Men du er min Mor

Men du bliver min sorg – kærlighed er sorgens pris

I nattens sene time tænker jeg på personalet

Tænker på  - at de sagde de ville tage hånd om dig

Tænker på at de forstod min smerte

Tænker på at måske går det hele

Tilbage i den tomme lejlighed

Stanken af ”lort”  - nej det er for simpelt at sige – tænke

Men det er virkeligheden – jeg må tage den til mig – rumme den

Samler dine personlige ting

For igen at vende tilbage til Solgården

Solgården –min redning  -min sorg

Atter en gang kører jeg mod København

Atter en gang – føler jeg denne enorme træthed og tomhed

Atter en gang tænker jeg – du er altid på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Kære Solgården – hvordan skal i vide

Mor kan lide tysk TV med musik – Familie Jorurnalen og småkager – kager og kaffe

Det er den samme følelse, som da jeg afleverede mine børn i vuggestue - børnehave

Hvordan kan andre mennesker læse mine kæres behov

Jeg tænker på demenskoordinatorens ord – du må ikke lade følelserne køre i spiral

Jeg tænker  - at det hjælper mig

Jeg tænker  -jeg prøver at tænke –livet må leves og Solgården må hjælpe