Min demente Mor
I starten af min Mors sygdom i 2006
Kære mor du er blevet dement
Kære mor – du forsvinder for mig - kom tilbage
jeg vil hjælpe dig - jeg vil dig det bedste - jeg kan ikke nå dig
du kan ikke forstå mig
du kan ikke forstå noget
du er blevet dement
du er ikke mere, den du var
du siger dine gamle sætninger
det går nok
der er ikke noget, der ikke kan gå
jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre
jeg er selv forvirret og bange – bange for at vælge forkert
du er pludselig blevet et ansvar
du skal vaskes
du skal have klippet negle og hår
du tror du gør det – og jeg må ikke hjælpe med det
du er dement
du tror du er som i gamle dage
du tror du går på gaden
du tror du vasker tøj
du tror du gør rent
og alligevel sukker og sukker du
du kan ikke overskue noget
du kan ikke samle tankerne
og når det hele bliver for meget går du i seng
og det hele er for meget – og du går i seng hele tiden
under dynen finder du et øjebliks ro
under dynen flygter du for de svære valg
under dynen vælger du livet fra
jeg vil så gerne hjælpe dig
jeg vil så gerne nå dig
men jeg kan ikke mere nå dig
du stiller de samme spørgsmål –igen - igen og igen
jeg svarer igen – igen og igen
og alligevel er du tom for tanker og for hvad der sker omkring dig
og alligevel får du små klare øjeblikke
hvor du siger fornuftige ting
hvor du siger, du vil ikke på plejehjem
hvordan skal jeg vælge for dig
hvordan skal jeg gøre din tilværelse tryg – og min egen
din faste hjemmehjælp siger
det er ikke forsvarligt at du bor alene
men vi kan ikke tvinge dig væk fra dit hjem
vi kan manipulere med dig
er det værdigt
er det værdigt ikke at gøre det
er det værdigt at lade dig ”sejle” rundt i dit eget hjem – alene
jeg spørger til om du er bange
du ser bange ud
du ser forvirret ud
du ser fortvivlet ud
jeg græder ved tanken om at gøre noget imod dine ønsker
jeg græder ved tanken om ikke at gøre noget
hvad er bedst for dig
at kæmpe i dit eget hjem
at flytte dig til et plejehjem for demente
Kære Mor jeg vil dig det bedste
Kære Mor jeg ved ikke længere, hvad der er det bedste
Kære Mor jeg er så ked af det
Kære Mor hvad jeg end gør er det ikke godt
du er blevet et ansvar
du er blevet en beslutning
lige nu kender jeg ikke svaret
lige nu leder jeg efter svaret
det er praktik og følelser
følelser og praktik
jeg kan ikke handle uden følelser –lille Mor - du er ikke kun en opgave
jeg kan mærke dine følelser
angst – håbløshed – forvirret – tomhed og flovhed
flovhed over ikke mere at magte og klare livet
min demente Mor – mit ansvar