Galleri Mælkebøtten
Solgården
Kære Solgården
I morgen skal jeg køre min mor til Solgårdens plejecenter
Hvordan kan jeg
Hvordan kan jeg vi tage hendes hjem fra hende
Kære Mor – kære gamle demente Mor
Du kender ikke dine behov mere
Du mærker ikke dine behov mere
Du mærker dog og viser en smerte
På din egen måde har du kæmpet for at være i eget hjem
Fordi du troede du kunne
Fordi du ikke forstår længere - at du slet slet ikke kan
Hospitalsseng og pottestol kommer til dit hjem
En ganske almindelig onsdag eftermiddag
Nej det bliver ikke en almindelig onsdag
I stuens krog står jeg og græder da de lægger dig i sengen
I stuens krog håber jeg du ikke har smerter
Tænker på dine behov
Tænker på empati – omsorg og respekt – kan jeg føle og rumme et andet menneske – min Mor
Dine ben kan ikke bære dig længere
Hvordan skal jeg kunne gå fra dig
Bundet til sengen
Jeg sætter telefonen på dit natbord – jeg ved du ikke længere kan betjene den – hvorfor gør jeg det
Jeg lægger blade, bojser – jeg prøver at lave en ”lille rum” af hygge
Hvorfor er der et sted i mig – der tænker – nej skriger - jeg gør ikke nok……. ikke nok…..
Jeg kan ikke gå imod sygdom og alderdom
Jeg er ikke bange for at du skal dø
Jeg er bange for måden du skal dø på
Tilbage i stuens krog taler jeg med demenskoordinator og hjemmehjælper
Handlingsplan – åh nej det er min Mor – det er et liv – det er ikke et arbejde
Tilbage i stuens krog taler vi om døden
Det bliver pludselig – praktik
Jeg er taknemlig for de er der
Jeg er taknemlig for at de forstår mig
Så meget kunne være anderledes
Så meget har de gjort for at hjælpe
Jeg takker hjemmeplejen for deres indsats
Jeg takker Lisbeth for kærlig omsorg for min Mor
Jeg græder igen når Mor nu mister Lisbeth
Mor – du kan ikke huske Lisbeths navn
Men dine øjne fortæller mig, at du er tryg når hun kommer
Fra soveværelset hører jeg dig sige – du – du må ikke gå fra mig
Mor – du viser sårbarhed – angst - smerte
Lisbeth hvordan skal Mor undvære dig – hvordan skal jeg…..
Hvordan skal Solgården give hende tryghed i øjnene
Det bliver sidst på eftermiddagen – onsdag eftermiddag
Udenfor er det snekaos og jeg skal til København
Udenfor - jeg har kaos i mine tanker
Jeg ringer til min bror
Jeg kan ikke lukke døren alene
Erik og jeg sidder i igen i stuens krog
Taler om et langt liv – vores Mors liv
Taler om at nu skal døren lukkes
Døren lukkes - lukkes …..
Døren – vi skal gå – døren – alene i hospitalssengen
Hvornår kommer den næste hjemmehjælper
Hvornår vil Mor prøve om benene kan bære
Tænker på demenskoordinatorens ord – sådan ligger mange i eget hjem
Tænker – ja men det skal min Mor bare ikke
Døren – Erik - skal vi sige farvel – nej vi kan ikke
Mor - vi går tur – i dit sorte sind – nej glade sind - tager i kager med hjem – ja Mor og så skal vi have kaffe
Døren – døren låses og vi går ned af trapperne – forstenet – jeg kan ikke græde mere
Bag vinduesviskerne og snekaos – prøver jeg at samle tankerne
Det kan jeg ikke – jeg føler bare træthed og tomhed
Det er vejen og snekaos der kræver min opmærksomhed
En ganske almindelig onsdag – nej der var snekaos på Lolland
Nej det bliver aldrig en almindelig onsdag
Der var kaos i mine tanker
Kære Solgården jeg håber I tager kærligt imod min Mor i morgen
Kære Solgården – Mor har brug for jer – jeg har brug for jer