Galleri Mælkebøtten
Vietnam
længe har Dorte og jeg ventet på dagen
dagen hvor vores rejse til Vietnam bare skulle starte
efter en lang flyvetur møder vi Lasse og Me i Hanois lufthavn
jeg ser de andre rejsedeltager - som en guirlande uden personlighed
en af vores første oplevelser bliver en cykeltaxa igennem Hanois regnfulde og mørke gader
jeg ser liv, glæde og små mennesker der spiser alle steder – de finder deres plet
jeg ser gadekøkkener - små borde og plastictaburetter – et smil - du er velkommen
jeg ser masser af ledninger, der hænger frit i luften som mørke streger imod nattens lys
dagene kommer til at bringe så mange indtryk
at jeg ikke kan nævne dem alle
midt i dette mylder og liv ser jeg Hos Chi Minhs hvide krop
og mærker livet igen på KOTO – hvor svært hvor let kan det være
har vi alle de samme muligheder her i livet
har vi alle det samme mod til at komme igennem livets udfordringer
fra eftertanke til postkort smukke Halongbugt
Halongbugtens kalkstensbjerge glider stille forbi vores skib
solen varmer mit ansigt min krop og stilheden pakker mig ind
her skal jeg bare være til og tage imod naturens skønhed
skibe og bjerge glider forbi i en lind strøm – og fortæller mig livet kan være enkelt
aftenens middag består af den dejligste fisk
fra denne luksus til kontrastens Tho Ha
hvor enkelt får en anden betydning
hvor tiden ikke stresser
et syn af børn – skidt – tro - smil i øjnene - ydmyghed
hvor materiale ting ikke tæller
jeg overraskes igen og igen
og snart tager Hoi An imod os med alle de kulørte papirslamper
her kan jeg sidde i timevis ved floden
se på livet og menneskemylder – nyde et glas koldt hvidvin – bare være til
hæver penge og bliver millionær – føler mig som millionær
men virkeligheden kommer tilbage
kæmper på ujævne veje for at cykle til Tra Que og ser på fine grønsagsmarker
om aftenen sætter jeg min lille ønske lanterne i floden
den glider stille ud på floden og lyser – kun jeg ved hvad jeg ønsker – sådan er reglerne
vi har sejlet på Thu Bon-floden og fået tilbudt – billig hængekøje
vi har gået i de hyggelige gader og set det lokale marked
men som rund–rejser må du hele tiden vidre – du når ikke at blive mættet af et sted
Hai Van-passet - Hue’s kejserby – citadellet oplevelser som perler på snor
snart skal kroppen varmes i syden i Ho Chis Minhs pulserende trafik kaos
et mylder af biler, mennesker og en masse masse scootere - uendelig mange
vi udbryder igen og igen – åh nej - åh nej – se der – en myretue af trafik
Mekondeltaget venter med med nye spændende oplevelser
med både og tuk tuk når vi længere og længere ind i dette vildnis af palmer og andet grønt
jeg undres over hvor simpelt det er at lave mursten
som legoklodser spytter den gamle maskine ”klodserne” ud
arbejdstilsyn og regler findes ikke her
men alle gør deres indsats – mænd og kvinder – unge og gamle
i dette frodige område
kæmper den lille Vietnamesiske pige for at få konebåden frem
fra denne fredfyldte oplevelse venter Chi-tunnelernes uhygge
billeder på nethinden dukker frem – krigens rædsler
krigen vil altid være uhyggens land
jeg prøver at sætte mig ind i, hvordan det er at være en del af en krig – men kan ikke
hvilke følelser tanker har disse soldater haft – angst – fortvivlelse – var der noget håb tilbage
inden hjemturen besøger vi Bingh Tay markedet og gør den sidste handel
livet som millionær er ved at være slut
tænker på alt det jeg ikke fik nævnt
men minderne har jeg gemt i mine 370 billeder
der var en gang at en ferie var 24 billeder
jeg ser på guirlanden igen
jeg ser at denne guirlande er særlig
for den har efter hyggeligt samvær og flere mojito fået personlighed – tak til alle
men en særlig tak til Lasse, fordi du førte os sikkert og godt igennem denne rejse
en særlig tak for dit nærvær-empati-humor og faglige stolthed
Vietnam fra nord til syd
Vietnam du blev endnu en dejlig oplevelse