Galleri Mælkebøtten
Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed
Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed
Du har fødselsdag
Fødselsdag er det noget at fejre
På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres
Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben
Som altid er jeg bange for at gå ind til dig
Bange for at du har fået det værre
Bange for at du ikke kan kende mig
Det er ikke sket før men i dag sker det
Bøjer mig ind over sengen
Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig
Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden
I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller
Med et smil lukker jeg for skriget i halsen
Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig
Kan det endelige forfald komme så hurtigt
Kan se hvor hurtigt det nu går
Det er Nuller det er Nuller
Du græder og siger
- jeg kunne næsten
ikke kende dig
Du siger jeg har forandret mig
Jeg må klovne for at klare det
Jeg må lave sjov for at klare det
Og jeg klarer det – du klarer det
Som altid har jeg flødekager med
Som altid siger du vi skal have kaffe og kager
Den sidste lyst
Den sidste rest af dit gamle jeg
For alt er blevet værre
For alt er ikke som sidste gang jeg så dig
Du kan ikke selv komme ud af sengen
Du kan ikke selv gå på toilettet
Og jeg ved hvad det indebærer
Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor
Hvor er dine tanker
Hvor er din smerte
Nuller jeg er tørstig
Åh nej bed mig ikke om noget
For hvem kalder du på, når jeg ikke er her
Kroppens stive lemmer binder dig til sengen
Intetheden stirrer op i loftet
Hvor er der håb
Hvor er der fremtid
Den må jeg finde et andet sted
Og jeg kan finde den
Den må jeg finde i mine børnebørn
Mor du har haft dit liv
Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden
Jeg må holde fast i fremtiden
Jeg må mindes dit liv
Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd
Det er livets skrøbelighed
Udenfor skinner solen
Udenfor er det en smuk efterårsdag
Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk
Livet skifter
Skrøbelig - smager på ordet smager på livet
Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen
Udenfor skinner solen – det er en smuk dag
Jeg går hånd i hånd med livet
Du har fødselsdag
Fødselsdag er det noget at fejre
På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres
Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben
Som altid er jeg bange for at gå ind til dig
Bange for at du har fået det værre
Bange for at du ikke kan kende mig
Det er ikke sket før men i dag sker det
Bøjer mig ind over sengen
Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig
Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden
I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller
Med et smil lukker jeg for skriget i halsen
Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig
Kan det endelige forfald komme så hurtigt
Kan se hvor hurtigt det nu går
Det er Nuller det er Nuller
Du græder og siger - jeg kunne næsten ikke kende dig
Du siger jeg har forandret mig
Jeg må klovne for at klare det
Jeg må lave sjov for at klare det
Og jeg klarer det – du klarer det
Som altid har jeg flødekager med
Som altid siger du vi skal have kaffe og kager
Den sidste lyst
Den sidste rest af dit gamle jeg
For alt er blevet værre
For alt er ikke som sidste gang jeg så dig
Du kan ikke selv komme ud af sengen
Du kan ikke selv gå på toilettet
Og jeg ved hvad det indebærer
Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor
Hvor er dine tanker
Hvor er din smerte
Nuller jeg er tørstig
Åh nej bed mig ikke om noget
For hvem kalder du på, når jeg ikke er her
Kroppens stive lemmer binder dig til sengen
Intetheden stirrer op i loftet
Hvor er der håb
Hvor er der fremtid
Den må jeg finde et andet sted
Og jeg kan finde den
Den må jeg finde i mine børnebørn
Mor du har haft dit liv
Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed
Du har fødselsdag
Fødselsdag er det noget at fejre
På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres
Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben
Som altid er jeg bange for at gå ind til dig
Bange for at du har fået det værre
Bange for at du ikke kan kende mig
Det er ikke sket før men i dag sker det
Bøjer mig ind over sengen
Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig
Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden
I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller
Med et smil lukker jeg for skriget i halsen
Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig
Kan det endelige forfald komme så hurtigt
Kan se hvor hurtigt det nu går
Det er Nuller det er Nuller
Du græder og siger
- jeg kunne næsten
ikke kende dig
Du siger jeg har forandret mig
Jeg må klovne for at klare det
Jeg må lave sjov for at klare det
Og jeg klarer det – du klarer det
Som altid har jeg flødekager med
Som altid siger du vi skal have kaffe og kager
Den sidste lyst
Den sidste rest af dit gamle jeg
For alt er blevet værre
For alt er ikke som sidste gang jeg så dig
Du kan ikke selv komme ud af sengen
Du kan ikke selv gå på toilettet
Og jeg ved hvad det indebærer
Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor
Hvor er dine tanker
Hvor er din smerte
Nuller jeg er tørstig
Åh nej bed mig ikke om noget
For hvem kalder du på, når jeg ikke er her
Kroppens stive lemmer binder dig til sengen
Intetheden stirrer op i loftet
Hvor er der håb
Hvor er der fremtid
Den må jeg finde et andet sted
Og jeg kan finde den
Den må jeg finde i mine børnebørn
Mor 84 år – intetheden og skrøbelighed
Du har fødselsdag
Fødselsdag er det noget at fejre
På plejehjem og dyb dement – jo det skal markeres
Da jeg kommer til Solgården er døren ind til dig åben
Som altid er jeg bange for at gå ind til dig
Bange for at du har fået det værre
Bange for at du ikke kan kende mig
Det er ikke sket før men i dag sker det
Bøjer mig ind over sengen
Tomme ”sorte” øjne kikker på mig – tomhed – intetheden kikker på mig
Kinderne falder ind – du har ikke tænder i munden
I panik gentager jeg flere gange – det er Nuller det er Nuller
Med et smil lukker jeg for skriget i halsen
Du kan ikke kende mig – men jeg kan næsten heller ikke kende dig
Kan det endelige forfald komme så hurtigt
Kan se hvor hurtigt det nu går
Det er Nuller det er Nuller
Du græder og siger
- jeg kunne næsten
ikke kende dig
Du siger jeg har forandret mig
Jeg må klovne for at klare det
Jeg må lave sjov for at klare det
Og jeg klarer det – du klarer det
Som altid har jeg flødekager med
Som altid siger du vi skal have kaffe og kager
Den sidste lyst
Den sidste rest af dit gamle jeg
For alt er blevet værre
For alt er ikke som sidste gang jeg så dig
Du kan ikke selv komme ud af sengen
Du kan ikke selv gå på toilettet
Og jeg ved hvad det indebærer
Og jeg tænker på – hvad tænker og føler du Mor
Hvor er dine tanker
Hvor er din smerte
Nuller jeg er tørstig
Åh nej bed mig ikke om noget
For hvem kalder du på, når jeg ikke er her
Kroppens stive lemmer binder dig til sengen
Intetheden stirrer op i loftet
Hvor er der håb
Hvor er der fremtid
Den må jeg finde et andet sted
Og jeg kan finde den
Den må jeg finde i mine børnebørn
Mor du har haft dit liv
Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden
Jeg må holde fast i fremtiden
Jeg må mindes dit liv
Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd
Det er livets skrøbelighed
Udenfor skinner solen
Udenfor er det en smuk efterårsdag
Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk
Livet skifter
Skrøbelig - smager på ordet smager på livet
Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen
Udenfor skinner solen – det er en smuk dag
Jeg går hånd i hånd med livet
Mor du har haft dit liv
Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden
Jeg må holde fast i fremtiden
Jeg må mindes dit liv
Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd
Det er livets skrøbelighed
Udenfor skinner solen
Udenfor er det en smuk efterårsdag
Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk
Livet skifter
Skrøbelig - smager på ordet smager på livet
Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen
Udenfor skinner solen – det er en smuk dag
Jeg går hånd i hånd med livet
Sofie William Frederikke og Amalie - jeres liv er fremtiden
Jeg må holde fast i fremtiden
Jeg må mindes dit liv
Hvordan kan intetheden og fremtiden gå hånd i hånd
Det er livets skrøbelighed
Udenfor skinner solen
Udenfor er det en smuk efterårsdag
Vejret skifter - ændrer sig – en dag dårlig – en dag smuk
Livet skifter
Skrøbelig - smager på ordet smager på livet
Jeg bliver så sårbar når jeg møder børnene og alderdommen
Udenfor skinner solen – det er en smuk dag
Jeg går hånd i hånd med livet